UNDER RADAREN

STORBRITANNIEN Colin Brown, der tidligere var ubådssoldat i Storbritanniens søværn, Royal Navy, arbejder med branchens allernyeste opfindelser for at sikre, at Vattenfalls nye vindmølleparkprojekter ikke forstyrrer radarsystemer og luftfartsaktiviteter.

Selvom man umiddelbart skulle tro, at det at tilbringe flere måneder ad gangen dybt nede under vandet som våbentekniker på en atomubåd ikke har ret meget at gøre med Colin Browns nuværende rolle, så viser det sig ofte, at de evner, han udviklede i det britiske søværn, Royal Navy, stadig er ret nyttige. De snævre forhold, som livet på havet er præget af, gør at det er vigtigt at kunne arbejde effektivt sammen med andre om at finde løsninger på problemer og udfordringer – det er faktisk en lektie for livet.

Som Aviation Manager for ­Vattenfall i Storbritannien skal Colin Brown nu navigere sig vej gennem ofte komplekse sager, der involverer mange forskellige interessenter, som regeringskontorer, militæret og kommercielle organisationer. ”Det er vigtigt at kunne se tingene fra andre menneskers synsvinkler for at kunne finde frem til et kompromis og en vej fremad,” forklarer Colin Brown, som var ansvarlig for al kommunikation, elektronisk krigsførelse og radarsystemer på ubåde i S-klassen i sin karriere i søværnet.

Selvom hans forhandlingsevner er nyttige, var det den tekniske ekspertise, han udviklede i løbet af sit liv på havet, der viste sig at blive nøglen til at finde en ny karriere, da han efter knap ti års tjeneste besluttede at forlade Royal Navy for at bruge mere tid sammen med sin nybagte familie.

”Meget af mit arbejde i Royal Navy handlede om at sørge for, at ubådens våbensystemer var til rådighed i forhold til de opgaver, de skulle udføre – uanset om det var at modtage affyringssignaler eller indsamling af efterretninger. Selvom jeg ikke kendte noget til sektoren for vedvarende energi, er der en masse lighedspunkter i forhold til det arbejde, vindindustrien er involveret i med hensyn til radar og luftfart,” siger Colin Brown, som har sin arbejdsplads på ­Vattenfalls skotske kontor i Edinburgh.

Vindmølleparker kan potentielt forstyrre de elektromagnetiske signaler, der anvendes til navigation og kommunikation, herunder radar. Der er også højdebegrænsninger for konstruktioner, der befinder sig tæt på lufthavne, og dem skal man tage i betragtning, når man planlægger nye projekter. ”Luftfartsmæssige problemer er blandt de største og potentielt dyreste udfordringer, udviklere af vindmølleparker står overfor i forbindelse med nye projekter,” påpeger Colin Brown.

Når det drejer sig om at finde bedre metoder til at håndtere potentielle problemer på, anses Storbritannien som en af de førende nationer, hvis man ser på vindindustrien generelt. ”Storbritannien har specifikke udfordringer, fordi det er et tæt befolket og relativt lille, smalt land,” forklarer han. ”Al den luftfartsmæssige infrastruktur, vi har her, ud over den militære, er også kommerciel, frem for nationaliseret, og fordi der er et betydeligt antal lufthavne i Storbritannien, er der også mange forskellige interessenter involveret.”

Den erfaring, Colin Brown fik med ubådsradarer i søværnet, hjælper ham med at håndtere udfordringer i luftrummet i dag.

GOD KOMMUNIKATION
Colin Brown tilbringer en stor del af sin tid med at samarbejde med brancheorganer og regeringskontorer, der ser på problemstillinger af overordnet karakter. Den resterende tid bruger han på Vattenfalls individuelle land- og havbaserede projekter. ”Det er vigtigt at tage fat i interessenterne så tidligt som muligt for at drøfte projekterne, før der indsendes detaljerede planlægningsansøgninger,” fortæller Colin Brown. ”Så kan vi se på eventuelle tilretninger af forskellige ting, eksempelvis ændring af et projekts layout, screening eller betaling af installation af nyt radarudstyr i lufthavne.”

Teamet i Storbritannien er involveret i en række banebrydende udviklingsprojekter på området, herunder installation af verdens første permanente radarsystem, der er fuldt ud i stand til at håndtere vindmølleparker, hvilket vil muliggøre opførelse af den 17 vindmøller store udvidelse af havvindmølleparken Kentish Flats.

Tidligere i år underskrev ­Vattenfall og SSE, en anden aktør på vindområdet, også en banebrydende aftale med Storbritanniens lufttrafiktjeneste NATS om finansiering af radartilpasningsarbejde. I forbindelse med det projekt har elektronikvirksomheden Raytheon udviklet en teknisk modifikation til deres radarsystemer, der vil reducere interferens fra turbinerne i langt hovedparten af tilfældene og dermed vil åbne op for helt op til 2,2 GW potentielt ny vindenergi over hele Storbritannien.

Selvom der arbejdes hårdt på at sikre, at nye vindmølleparkprojekter ikke kommer til at påvirke luftfarten, håber branchen på langt sigt, at de teknologiske fremskridt vil indebære, at det bliver et stadigt mindre problem.

”I fremtiden bliver radarsystemer sandsynligvis ikke de store, roterende, mekaniske paraboler, folk er vant til at se. I stedet bliver de i langt højere grad baseret på antenner, der opfanger signaler fra mange forskellige steder,” forklarer Colin Brown. ”Men det kommer til at tage flere år, og i betragtning af, at både vedvarende energi og luftfart er højt prioriteret i Storbritanniens økonomi, er det vigtigt, at vi samarbejder om at finde frem til løsninger, der sikrer, at de to ting kan eksistere side om side på sikker vis.”

Se også