VINDKAPACITET OVERHALER KUL I EUROPA

EuropA Det europæiske energihierarki ændrede sig i 2016. For første gang slog vind kul, og nu er det kun gas, der har en større elkapacitet i Europa.

Vindenergi tog et trin op ad stigen i 2016 for at blive den næststørste kilde til elproduktionskapacitet, selvom det var med en lille margin. 16,7 % af EU's elproduktionskapacitet ligger nu i vindsektoren sammenlignet med 16,5 % for kul, ifølge en rapport fra den europæiske vindorganisation WindEurope.

Væksten i vindenergi er en trend, vi har set i de seneste ti år i Europa, hvor vind overhalede elproduktionskapaciteten for fyringsolie i 2007, kernekraft i 2013, vandkraft i 2015 og nu i 2016 for kul, så det nu kun er gas, der har en større andel. I 2016 alene bidrog vind med 12,5 GW ny effekt eller 51 % af den samlede nye elproduktionskapacitet i EU, og i betragtning af, at der i samme periode blev afviklet 7,6 GW kulkapacitet, er den nyopnåede position ikke en overraskelse.

Kilde: WindEurope

Kilde: WindEurope

Mellem 2005 og 2016 viste den samlede elproduktionskapacitet i EU en tydelig og stabil opadgående tendens, hvor vind distancerede de andre brændsler et efter et. Det er nu kun gas, der er større end vind.

Ud fra et Vattenfall-synspunkt er det interessant, at ud af de fire lande, der bidrager mest med ny effekt i 2016, er virksomheden aktiv i de tre. Den tyske andel af den nyinstallerede effekt var på forbløffende 43,6 %. Hollands bidrag var på 7,1 %, Storbritanniens på 5,9 %, mens Frankrig, hvor Vattenfall ikke har aktiviteter inden for vind, sneg sig ind som nummer to med 12,5 %. Et andet interessant faktum er, at Danmark ifølge WindEurope lå i spidsen i forhold til vindenergiens bidrag til den nationale elforsyning med 36,8 % og en margin på 9,8 ned til Irland.

Kilde: WindEurope

Kilde: WindEurope

Af den samlede installerede ny effekt baseret på vindenergi på 12,5 GW i Europa i 2016, var Tyskland, Frankrig, Holland og Storbritannien de største bidragsydere.

Giles Dickson, administrerende direktør for WindEurope, udtaler:

"Vindkraft er nu en almindelig og vigtig del af elforsyningen i Europa. Det er også en moden og vigtig branche i sig selv, som leverer 330.000 jobs og i milliardvis af euro i europæisk eksport."

Vattenfalls Head of Wind, Gunnar Groebler, er enig. Det glæder ham, at Vattenfall har aktiviteter på de største europæiske vækstmarkeder, og han tror på, at det vil være motiverende og inspirerende for virksomhedens vindteams, at de er en del af den her udvikling i Europa. Gunnar Groebler påpeger, at tallene for de enkelte lande kan svinge fra år til år, når nye vindmølleparker kommer på auktion og politiske og lovgivningsmæssige initiativer ændrer sig, men i hans øjne kan den nyvundne status også gøre det nemmere at få de politiske beslutningstagere til at fokusere endnu mere på nye vindprojekter fremover.

Kilde: WindEurope

Kilde: WindEurope

I 2016 var Danmark det land i EU, der havde det største bidrag af vindenergi til den nationale elforsyning.

Gunnar Groebler er fortrøstningsfuld i forhold til Vattenfalls fremtidige position på det europæiske energimarked:

"Vi er helt klart en del af omdrejningspunktet for udvikling af vindenergi i Europa, og vi befinder os i en fremragende position, når det drejer sig om at spille en rolle i den fortsatte udvikling af ny effekt. Vi har forpligtet os til at udvide med mellem 400 og 600 MW årligt, og over de kommende år vil projekter som blandt andet det danske Horns Rev 3, Aberdeen Bay i Storbritannien, den tyske havmøllepark Sandbank samt de landbaserede Pen y Cymoedd og Ray i Storbritannien udgøre en udvidelse på over 1.000 MW. På længere sigt har vi allerede skrevet under på det danske Kriegers Flak-projekt og de to danske kystnære havmølleparker med en samlet kapacitet på omkring 1.000 MW. Udbudsprocessen tvinger os generelt til hver eneste gang at nytænke, hvordan vi kan udvikle, bygge og drive en vindmøllepark endnu mere effektivt. Med et offshoreprojekt på et niveau, der ligger under 50 euro/MWh, har vi allerede vist, at vores indsats kan gøre en forskel i branchen."

Ifølge Gunnar Groebler er Vattenfalls vindforretning på rette kurs og opfylder, eller endda overgår, de strategiske mål med den eksisterende pipeline, planerne for udvidelse af vindmølleparken Thanet, de 3,6 GW store Norfolk Vanguard og Norfolk Boreas samt potentielle projekter såsom de tre i den tyske del af Nordsøen, som Vattenfall vil deltage i auktionen med.

Storbritannien følger den europæiske trend
I 2016 blev der for første gang nogensinde produceret mere el fra vind end fra kul i Storbritannien. Ifølge undersøgelser og analyser, der er udført af den britiske organisation Carbon Brief, bidrog vind i 2016 med 11,5 % af elproduktionen i Storbritannien sammenlignet med 9,2 % fra kul. Den første måned, hvor vind overhalede kul, var april 2016, og de bevingede energimaskiner har ikke mistet momentum siden. Det er en ret så revolutionerende udvikling i et samfund, hvor kul historisk set har haft så førende en position.

Faktisk var det kul, der gjorde den industrielle revolution mulig i Storbritannien. Det var det vigtigste brændsel til dampmaskiner og blev anvendt som brændsel i hovedparten af landets kraftværker op gennem det 20. århundrede, ligesom de mange kulminer, der lå spredt ud over landet, beskæftigede mere end en million arbejdere omkring 1920. I den første del af 1990'erne blev kul dog i stigende grad erstattet af gas, og fra første del af 2000-tallet vandt vedvarende energi også terræn med det stadigt større fokus på CO2-udledning og klimaforandring. Mellem 2010 og 2016 faldt den kulbaserede elproduktion med 59 %, og i november 2016 erklærede den britiske regering, at alle kulfyrede kraftværker vil blive lukket ned inden 2025.

Det er på linje med den generelle trend i Europa, som rapporten fra WindEurope også påpeger, men hvordan opfattes udviklingen i Storbritannien?

Mary Thorogood, Stakeholder Relations Adviser UK hos Vattenfall, opfatter det som en vigtig tid for Storbritannien og i høj grad et resultat af den britiske regerings investeringer i vedvarende energi over en årrække.

"De stærke mål for CO2-udledningsreduktionerne, som den britiske regering har fastlagt og som er strengere end EU's, har givet virksomhederne en klar kurs for dekarbonisering, som de kan investere ud fra.  Parallelt med disse mål har den britiske regering allerede forpligtet sig til en udfasning af kul fra systemet inden 2025, men det er tydeligt, at markedet allerede hastigt bevæger sig i den retning. Den britiske regering er fortsat klar i mælet i forhold til forpligtelsen til dekarbonisering efter Brexit-folkeafstemningen," siger hun.

Kilde: Carbon Brief.

Kilde: Carbon Brief.

I 2016 blev der for første gang nogensinde faktisk produceret mere el fra vind end fra kul i Storbritannien.

Ifølge Mary Thorogood er der ikke meget tvivl om, at den britiske regering tydeligvis støtter offshore vindenergi – på grund af den rene, indenrigsk producerede el og de økonomiske muligheder, både udviklere og forsyningskæde skaber.

"Den kommende statsstøtteauktion (Contracts for Difference) vil sandsynligvis vise betydelige omkostningsreduktioner på offshore vind, i overensstemmelse med det vi har set på vores andre markeder.  Vi deltager ikke i denne auktion, men i stedet ser vi frem til, at vores næste offshoreprojekter, Thanet Extension og Norfolk Vanguard, får succes i de næste auktioner og udbygger vores eksisterende 590 MW i de britiske farvande," slutter Mary Thorogood. 

Interview med Gunnar Groebler "Vindenergi uden statsstøtte er en mulighed ved udgangen af dette årti"

Se også