VATTENFALL STØTTER EUROPÆISKE PRIDE-AKTIVITETER

EUROPA Vattenfall har i flere år støttet de årlige Pride-uger, der handler om lighed og accept af mennesker med forskellige seksuelle identiteter og livsstile. Denne sommer deltog virksomheden i forskellige Pride-aktiviteter i Stockholm, Luleå og Amsterdam – og for første gang også i Tyskland.

Berlin

Anne Kirchhoff

Anne Kirchhoff

Heftig regn kunne ikke spolere stemningen under Berlin Pride-paraden den 22. juli – takket være musik, glade deltagere og adskillige af Vattenfalls topledere som "supportere" om bord på den orange Rainbow Network-lastbil. Og på alle de større Vattenfall-arbejdspladser i Berlin vajede der regnbueflag for at vise støtten til årets Pride.

Hamburg

Nina Burkhardt

Nina Burkhardt

Kollegaer og venner samledes på Vattenfall Rainbow Network-lastbilen for at fejre mangfoldigheden sammen med Hamborgs indbyggere under Pride-paraden den 5. august. Som optakt til Pride-ugen havde Vattenfall, der er en af hovedsponsorerne, oplyst Hamborgs nye koncerthus Elbphilharmonie i regnbuefarverne.

Stockholm OG Luleå

Ludwig Eliasson Bergström

Ludwig Eliasson Bergström

Stockholm Pride er efter sigende en af byens største gadefester, og den 5. august støttede Vattenfall med stolthed paraden for fjerde år i træk. Klædt i orange T-shirts med det tilpassede Vattenfall-logo i regnbuefarver skiftedes de deltagende medarbejdere til at træde i pedalerne på den 10-personers store "mangfoldigheds- og inklusionscykel".

Vattenfall støttede også Luleå Pride i Nordsverige.

AMSTERDAM

Foto Focus, Jack Tillmanns

Foto Focus, Jack Tillmanns

Til ære for Pride Amsterdam oplyste Nuon sin varmeakkumulatortank på Diemen-kraftværket i regnbuefarverne under hele arrangementet.

Nuon deltog også i Pride Walk: den officielle åbning af Pride Amsterdam. Arrangementet begyndte med en mindehøjtidelighed ved Homo Monument og sluttede ved regnbuemarkedet i Vondelpark, hvor Nuon også var repræsenteret.

Se også