VATTENFALL LANCERER POWERPEERS – EN MARKEDSPLADS FOR ENERGIDELING

HOLLAND Vattenfall lancerer Powerpeers, som er en ny hollandsk iværksættervirksomhed med fokus på energi. Powerpeers er en markedsplads og et fællesskab, hvor kunderne kan beslutte, hvem de vil modtage deres energi fra og hvem de vil levere deres egenproducerede energi til. 

Powerpeers er en digital, interaktiv markedsplads, hvor udbud og efterspørgsel for egenproduceret energi samles. Brugerne kan levere den energi, de har produceret, til andre, og de kan vælge, hvis energi, de gerne vil købe.
Ud over at købe egenproduceret elektricitet fra venner, familie og naboer kan brugerne også vælge at få leveret elektricitet fra en eller flere hollandske leverandører af vindenergi, solenergi og vandkraft. Det betyder, at kunderne kan skabe deres helt eget personlige fællesskab. Hvor meget energi, de valgte kilder leverer, kan man se online. Hver eneste kilowatttime, der handles, er "mærket", og energien kan altid spores.

Det at engagere kunderne for at hjælpe dem med at blive mere bæredygtige er et vigtigt skridt i Vattenfalls strategi og i at blive en klimaneutral virksomhed inden 2050.

Martijn Hagens, Head of Customers & Solutions hos Vattenfall, forklarer:
"Vi skifter kurs af samme grund; det nye Vattenfall bygger på en bæredygtig produktionsportefølje kombineret med kundefokuserede energiløsninger. Vi vil være en klimaneutral virksomhed inden 2050, og Powerpeers vil både hjælpe os og sine kunder med at blive mere bæredygtige."

Nye kundekrav
Et stigende antal kunder vil gerne engagere sig mere, have større kontrol over, hvordan den energi, de forbruger, bliver produceret, og leder efter nye måder at interagere på. Powerpeers er en del af Vattenfalls indsats for at imødekomme disse nye krav.

Lars Falch, Head of Powerpeers, siger:
"Vi har udviklet en ny type energiselskab, der passer ind i trenden med en grøn levevis og nutidens ”forbundne” samfund. Fordi Powerpeers er en iværksættervirksomhed, er den ekstremt fleksibel. Vi kan udvikle os løbende, sammen med vores kunder."

Powerpeers' websted (på hollandsk)
Læs mere om Powerpeers og energideling

Sådan fungerer energideling med Powerpeers 

Se også