VATTENFALL ANERKENDT FOR SIN INDSATS FOR BÆREDYGTIGHED

Corporate Social Responsibility Vattenfall har fået tildelt vurderingen Gold for virksomhedens indsats for bæredygtighed af EcoVadis, som er et uafhængigt vurderingsbureau.

Det bliver stadigt vigtigere hele tiden at have fokus på bæredygtighedsaspektet. Det er virkelig tilfredsstillende, at vi har opnået så god en vurdering. Det er bevis på, at vi gør det rigtige og har lagt vægt på problemstillinger inden for bæredygtighed, siger Annika Ramsköld, Head of Corporate Sustainability hos Vattenfall.

Blandt investorer og erhvervskunder er det meget vigtigt at inkludere bæredygtighedsaspektet, og mange samarbejdspartnere kræver en uafhængig vurdering af en virksomheds CSR-arbejde (social ansvarlighed), forklarer Annika Ramsköld.

"Investorer og kunder kræver, at vi er ansvarlige, og at vi kan vise, hvordan vi arbejder med CSR. Tilbagemeldingen er, at de mener, vi har haft succes med at integrere bæredygtighed på en god måde i vores daglige aktiviteter, men at vi ikke har været i stand til på tilstrækkelig vis at nå ud til offentligheden og medierne. Det er derfor, de eksterne vurderinger, såsom vurderingen fra EcoVadis, bliver ekstra vigtige og er en drivkraft, der får os til at arbejde endnu hårdere," siger Annika Ramsköld.

EcoVadis er et uafhængigt bureau inden for overvågning af bæredygtig udvikling og bæredygtige resultater. Bureauet anvender en metodik, der er baseret på internationale CSR-standarder såsom GRI (Global Reporting Initiative), UN Global Compact-initiativet og ISO 26000.
ecovadis.com

For at opnå vurderingsniveauet Gold skal en virksomhed opnå en score på mellem 62 og 100. Vattenfall scorede 65. De evaluerede områder var: Miljø, medarbejderpraksis og menneskerettigheder, fair forretningspraksis og bæredygtigt indkøb.

Se også