MANDEN, DER TALER MED VINDMØLLER

Danmark Vindmøllernes esperanto er opfundet af et lille team af erfarne ingeniører, it- og netværksfolk hos Vattenfall. Og flere store konkurrenter og samarbejds­partnere er vilde efter at købe programmerne, der kan få 48 forskellige vindmølletyper til at tale samme sprog.

Den 25 år gamle vindmølle ringer troligt ”hjem” via sit gammeldags modem fem gange om dagen for at fortælle kontrolcentret i Esbjerg, at den stadig er i live, ikke har fået en hedetur og i øvrigt leverer så og så meget strøm. Samtidig sender den topmoderne offshore-vindmølle, Vattenfall lige har stillet op i havvindmølleparken DanTysk, en syndflod af data til Esbjerg, som den gamle mølle ville få åndenød af at skulle præstere. Vattenfall har i alt 48 forskellige vindmølletyper, som taler vidt forskellige ”sprog”, men Lars Højholt og hans SCADA-team har udviklet nogle datasystemer helt fra bunden, som både kan læse de forskellige sprog og oversætte dem til ét fællessprog, der kan præsenteres for kollegerne i overvågningscenteret, servicefolkene, traderne og ledelsen i standardrapporter.

STYR PÅ MØLLERNE
Da Lars Højholt var færdig med uddannelsen som industriel stærkstrømsingeniør, var der ikke noget, som pegede i retning af, at han skulle blive initiativtageren til en software, som ville bringe Vattenfall helt i front med indsamling og kommerciel brug af data fra henved 1000 vindmøller.

”Syv kraftværker i Vestdanmarks kraftværksselskab Elsam drev i 1999, da jeg kom til virksomheden, hver et antal vindmøller som en del af kraftværket. I 2000 blev det så min opgave at samle alle vindmøller i en central styring, der kunne skabe overblik”, fortæller Lars Højholt. I starten tog det en mand og 25 computere en hel dag blot at se, om de henved 400 vindmøller kørte. Men Lars Højholt begyndte sammen med en softwareudvikler at udvikle et system helt fra bunden, der kunne lægges som et lag oven på de forskellige vindmølleproducenters software i møllerne. I 2006 købte Vattenfall en del af Elsam, og softwaren fik en afgørende rolle i ekspansionen på vindområdet i lande som Sverige, England, Holland og Tyskland. Lars Højholt står nu i spidsen for et trettenmands team i Danmark, England og Holland, der leverer millioner af data i læsevenlig form til organisationen.

Den digitale glasur, Lars Højholt og hans team var med til at lægge på de mange forskellige systemer, gør blandt andet, at Overvågningscenter­et i Esbjerg kan holde øje med alle Vattenfalls næsten 1000 vindmøller og modtage alarmer fra fem lande 24 timer i døgnet. I 2014 har centret 2139 gange kunnet genstarte møller, som var stoppet med fejl uden for almindelig arbejdstid, og har ifølge chefen for Overvågningscenteret Jan Jørgensen derved ”reddet” produktion svarende til cirka 15 mio. kWh, fordi møllen ikke skulle vente på, at de lokale medarbejdere mødte på arbejde.

VÆRDIFULD VIDEN TIL VATTENFALLS TRADERE
”Det er lidt morsomt med diskussionen for tiden om at bruge vindmøller til at stabilisere elnettet og levere systemydelser. Allerede i 2006 var Horns Rev 1 for eksempel som den første vindmøllepark klar til at kunne levere systemydelser til elnettet styret direkte af trading i Stockholm”, forklarer Lars Højholt.

Nu leverer teamets systemer data fra alle Vattenfalls vindmøller til traderne i Stockholm, Hamborg og Amsterdam, så de live kan se alt om rådighed, produktion og fejlstatistikker på alle Vattenfalls møller og tilpasse deres handler til den helt præcise, aktuelle situation. Thanet vindmøllepark i England er nu fuldt integreret med Trading i Amsterdam, så de kan styre produktionen i parken efter en række kriterier som priser, efterspørgsel og vejrdata.

For at hjælpe traderne med overblikket over de mange informationer er Lars Højholt og hans team ved at udvikle et system med en slags lyskurv, der på basis af en lang række kriterier med grøn, gul og rød viser, om det er bedst at producere, overveje produktion eller holde møllerne i ro.

NÅR VEDLIGEHOLD BLIVER EN KUNST
De mange millioner data, som teamets systemer opsamler hver time, er også en guldgrube for vedligeholdsfolkene. Oplysningerne giver dem mulighed for at se, hvordan møllerne har det, og ikke mindst se, hvilke tegn der eventuelt gik forud for en fejl på møllen.

”De mange data giver os en erfaring med driften af vindmøller, som er helt unik og giver os en konkurrencemæssig fordel i forhold til mange andre operatører. Vi kan simpelthen styre vedligeholdsarbejdet meget mere præcist og spare penge på den måde”, siger drifts- og vedligeholdschef for Danmark og Sverige, Bent Johansen.

Teamet deltager for øjeblikket sammen med andre datastatistikere i udviklingen af et system til forebyggende vedligehold, der skal være et selvlærende system, som kan genkende mønstre i data fra vindmøller og fortælle, når det er tid til et eftersyn eller måske endda give en advarsel om, at møllen er tæt på et havari og bør stoppes.

En masse teknik, men ifølge Lars Højholt er det vigtigt også at nævne økonomien. ”Vi leverer såvel standardrapporter som tal efter helt specifikke ønsker til ledere og controllere, så de kan følge med i den økonomiske side af produktionen på Vattenfalls enorme vindmøllepark”.

Se også