LYS FREMTID FOR BERLIN

TYSKLAND Vattenfalls datterselskab Stromnetz Berlin vinder kontrakt på offentlig belysning i Berlin i ti år mere. 

Lysene vil fortsætte med at skinne i Berlin, hvilket er et godt budskab for byen. For Vattenfall-datterselskabet Stromnetz Berlin er der et andet godt budskab, idet virksomheden har fået betroet drift, vedligehold og reparation af den offentlige belysning i Berlin, herunder lys på trafikskilte og vejfaciliteter, af senatsafdelingen for miljø, transport og klimabeskyttelse i Berlin. Kontrakten blev endeligt tildelt den 11. december 2017, og den træder i kraft den 1. oktober 2018.

"Jeg glæder mig på vegne af vores virksomhed og de kollegaer, som har udarbejdet og vundet det europæiske udbud, hvor vi var oppe mod virkelig stærke internationale konkurrenter. Fordi vi er en virksomhed med base i Berlin, er det naturligvis lidt af et prestigeprojekt for os, men kontrakten er helt klart også attraktiv ud fra et kommercielt perspektiv, ellers havde vi ikke deltaget," siger Thomas Schäfer, CEO for Stromnetz Berlin. 

Susan Hortmann

Susan Hortmann

Offentlig belysning i Berlin består af omkring 190.000 elektriske lamper og 32.000 gaslamper, hvilket gør det til det største antal by-ejede el- og gasdrevne gadelys i Tyskland.

"Vi ved, at vi har de kompetencer og den kapacitet, der skal til for at kunne håndtere den her store opgave, i vores BerlinLicht-specialafdeling. Og vi har faktisk taget os af den offentlige belysning i Berlin næsten uafbrudt siden 1884, hvilket gør os endnu mere stolte af også at have fået betroet opgaven i de kommende ti år", slutter Thomas Schäfer.

Se også