I MODVIND OG MEDVIND

WALES De walisiske vejrguder gør tilsyneladende deres bedste for at skabe problemer. Men indtil videre er det ikke lykkedes dem at forstyrre Vattenfalls største landbaserede vindmølleparkprojekt.

Lidt over en times kørsel nord for den walisiske hovedby løfter højderyggen Pen y Cymoedd, walisisk for ”dalenes herre”, sig over det omgivende land.

I marts næste år skal 76 vindmøller på hver 145 meter i højden stå klar til at begynde at producere strøm. Derfor fortsætter arbejdet på fuld kraft – 12 timer om dagen, 6 dage om ugen – for at projektet kan stå klar til tiden.

”Det var været lidt af en omgang; de seneste to år har virkelig været hårde. Jeg er heldig, at jeg har

så fantastisk et team, hvor alle har ydet en stor indsats,” siger Will ­Wason, der står i spidsen for det 400 millioner GBP store projekt (ca. 3,7 milliarder DKK).

Mange forhindringer på vejen
Det er næsten et mirakel, at det er lykkedes at nå så langt med projektet. Der opstod problemer fra første færd, fordi terrænforholdene i mange dele af området viste sig at være langt værre end forventet. Derfor var man nødt til at indkøbe store mængder sten, der blev transporteret til sitet fra lokale stenbrud.

Og da gravearbejdet til adgangsvejene og fundamenterne begyndte, opstod der risiko for, at regnvandet blev forurenet af de aflejringer, anlægsarbejdet dannede. Teamet har kæmpet en konstant kamp for at installere og opretholde afbødende foranstaltninger, der skal beskytte de mange vandløb og endda også et drikkevandsreservoir i dalen nedenfor. Det viste sig også, at det sted, hvor det var meningen, at transformerstationen skulle opføres, var ustabilt på grund af en kombination af geologiske og hydrologiske problemer, så anlægsplanen måtte hurtigt omarbejdes, og transformerstationen flyttes. Og i vinter satte vejret en stopper for arbejdet med de gigantiske lastbiler, der transporterer vindmølletårnene og vingerne – i alt skal arbejderne derfor nu gennemføre næsten 700 specialkonvojtransporter. Hver eneste afvigelse fra planen har konsekvenser i et projekt af den her størrelsesorden.

Tårnene bliver rejst
Fundamenterne til vindmøllerne er lagt; de er hver især støbt af 600 kubikmeter beton. Arbejdet har bevæget sig ind i næste fase: installation af de to nederste sektioner af tårnene.

Rob Davies, som er Installation Foreman hos vindmølleproducenten Siemens, overvåger dagens løfteopgaver. Vejret er gråt, og det er bidende koldt. Så sent som dagen før var teamet endnu engang nødt til at stoppe arbejdet på grund af stærk vind.

”Har du nogensinde hørt om den der årstid, de kalder sommer? Her i Wales varer den en hel dag,” siger han tørt.

Han burde vide det; han stammer selv fra området. Det gælder også de fleste af de andre, der arbejder på sitet. Indtil videre er der skabt 600 jobs i Wales i forbindelse med anlægsprojektet. Det er noget, der bliver budt velkommen i et område, hvor børnene vokser op med risikoen for at blive tredje generation af arbejdsløse i deres familie. Området er stadigvæk ikke kommet sig efter lukningen af kulminerne i 1960’erne og 1970’erne, hvor tusindvis af mennesker mistede deres arbejde.

En ny chance for indbyggerne i dalene?
I dag er turisme en voksende indtægtskilde for folk i dalene omkring Pen y Cymoedd. Afan-dalen tiltrækker f.eks. mountainbike-entusiaster fra hele verden takket være områdets over 200 kilometer cykelstier. Den nyeste cykelsti, ­kaldet ”Blade”, er finansieret af Vattenfall.

”Vindmølleparken har allerede betydet rigtigt meget for dalen. Der bliver pumpet nyt liv i området, og vores virksomhed trives fortsat,” fortæller Louise Davies, som driver gæstgivergården Afan Lodge, hvor der også er en restaurant. Hun har 15 lokale ansatte. ”Huspriserne er også begyndt at stige, fordi folk køber ejendomme som sommerhuse eller vælger Afan Valley som det sted, hvor de vil nyde deres pensionisttilværelse.”

Det er selvfølgelig ikke alle, der har været lige begejstrede for vindmølleparken. Og i Glyncorrwg, den landsby, der ligger tættest på vindmølleparken, blev der dannet en protestgruppe. Men alligevel har

der kun været få protester, sammenlignet med andre landbaserede vindmølleprojekter.

 ”I den indledende fase sendte vi 36.000 informationsbreve ud til husstandene i det omliggende område, og der blev kun indsendt 11 indsigelser til de lokale myndigheder, der har ansvaret for vindmølleparken,” husker Project Communicator Emily Faull. Sammen med kollegaerne har hun længe arbejdet med at informere de lokale indbyggere om projektet og har gjort opmærksom på alle aktiviteter, der kunne påvirke folks dagligdag, eksempelvis lange konvojer, der kunne give kødannelse på vejene.

Finansiering af lokale initiativer
Vattenfall er også ved at oprette en fond for lokalsamfundet, der skal støtte forskellige initiativer i området. I vindmølleparkens mindst 20-årige levetid vil der hvert år blive afsat 1,8 millioner engelske pund (ca. 16,8 millioner danske kroner) til lokale projekter.

David Rees, som er medlem af kommunalrådet for partiet Labour i Aberavon kommune i regionen Wales, anerkender, at fonden leverer store investeringer til lokalsamfundene. Dens fordeling af midler på tværs af dalene vil bidrage til at klare de udfordringer, lokalsamfundene står over for i en økonomisk svær tid.

”Der er et meget stort potentiale i at udvikle bedre serviceydelser inden for turisme og transport samt kollektive tjenesteydelser,” siger han. ”Hvis Community Interest Company, der administrerer fonden, indregner effekten af sådanne tiltag på lokalsamfundene, vil resultaterne blive til stor fordel for folk her i området.”

Møller x76. Glasfibervingerne er 55 meter lange og vejer 11,3 tons hver.

Dinosaurteknologi 
Tilbage i vindmølleparken er trafikken gået i stå for at lade tre lastvognstog med vindmøllevinger komme igennem, så de kan blive leveret på siten. Vingerne er 55 meter lange, og de tre lastvognstog ser næsten uendelige ud. De sidste 10 meter afslører en savtakket kant langs vingen, der får den til at ligne noget fra en dinosaur. Det kaldes faktisk en ”dino-hale” og er et element, Siemens har udviklet. Det forbedrer ydeevnen, fordi det modvirker det tilbagegående sug, der ellers opstår, når vingerne skærer sig gennem vinden. De 11 tons tunge vinger er fremstillet af glasfiber på fabrikker i Danmark og Canada, og de støbes i et enkelt stykke, hvilket er endnu et aspekt, der er unikt for vindmøller fra Siemens. Derudover driver turbinen generatoren direkte, uden en gearkasse, hvilket reducerer behovet for vedligeholdelse.

”Vi havde oprindeligt planlagt, at der skulle opføres flere vindmøller her, men vi fjernede otte af dem i planlægningsfasen efter tilbagemeldinger fra forskellige interessenter. Men ved at optimere valget af vindmølletyper på hele sitet har vi kunnet opretholde den samlede elproduktion fra vindmølleparken,” siger Chris Ranner, som har ansvaret for leveringen af vindmøllerne på Vattenfalls projekt og er en af dem, der har været på projektet, siden det blev igangsat for over 10 år siden.

Vindmølletårnene leveres i fire sektioner. Inklusive rotoren vil hver vindmølle være 145 meter høj.

Stormvejr? Det er ikke et problem
Vindmølleparken er stor. Det tager 2 og en halv time at køre fra den ene ende til den anden. Og vinden blæser ikke lige meget over hele området. Det er grunden til, at man har valgt at bruge to forskellige vindmølletyper, den ene med en rotordiameter på 113 meter og den anden 108 meter.

Den mindre udgave bruges de steder, hvor vinden er mere turbulent og vindhastighederne noget højere. Og modsat de ældre vindmølleparker kan de her topmoderne vindmøller klare virkelig stærk vind. ”Almindelige vindmøller lukkes ned, hvis vindhastigheden er over 25 meter i sekundet. Vores kan producere strøm, selvom vindhastigheden når op på mere end 30 meter i sekundet,” fortæller Chris Ranner.

Men under opførelsen udgør vejret en konstant udfordring og holder Emma Metcalfe travlt beskæftiget på fuld tid. Hun er Commercial Manager og håndterer kontrakter ud fra et kommercielt perspektiv, så hun er med til at afgøre, hvem der bærer det økonomiske ansvar for eventuelle forsinkelser.

”Området her har sit eget mikroklima; i går morges regnede det, ved frokosttid skinnede solen og derefter fik vi sne om eftermiddagen, oven i købet med stærk vind. I forhold til fremtidige projekter har vi lært at være endnu mere omhyggelige, når vi skal beregne og tage højde for de vejrmæssige risici, og hvorvidt vi eller vores underleverandører skal betale eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse med vejret. Som tingene er nu, afhænger det af, om problemet eksempelvis skyldes stærk vind eller sne,” forklarer Emma Metcalfe.

Årlig produktion 707 GWh. En nabovindmøllepark anvender samme Siemens 3 MW-møller som i Pen y Cymoedd.  

Opfindsomhed sparer penge
Pen y Cymoedd er enormt af et landbaseret vindmølleprojekt at være: Omfanget svarer til mindst fire ”standard”-projekter. På trods af forhindringerne overholder projektet både tidsplanen og budgettet.

”Teamet har gjort et fantastisk stykke arbejde,” siger Will Wason. ”Projektet har været ekstremt udfordrende på alle måder, og teamet har konstant skullet finde nye løsninger på problemer, vi er stødt på hen ad vejen. Eksempelvis har teamet for at spare både tid og penge arbejdet på at ændre hele vindmølleinstallationen fra en metode med ”enkeltvingeløft” til ”fuld monteret rotorløft”. Det betød en genforhandling med grundejerne, vindmølleproducenterne og vores underleverandører. Det var en enorm opgave, men det var det hele værd.”

Til sommer begynder de første vindmøller at sende strøm ud i det nationale elnet, og alt tyder på, at projektet vil blive helt klar før deadline, som er udgangen af marts næste år. ”Jeg har lige haft et møde med Operations- & Maintenance-afdelingen, der overtager vindmølleparken, når den er driftsklar,” siger Will Wason. ”At vi har nået det punkt, er et tegn på, at vi er på vej mod mållinjen, og det opvejer hele den hårde indsats, vi har ydet.” 

Pen y Cymoedd Wind Energy Project

Verdensmester i vind
Vattenfall har som mål at være førende inden for vindenergi i det nordlige Europa. Virksomheden ønsker at opnå mere end en fordobling af vækstraten, fra de nuværende 200-300 MW/år til 400-600 MW/år mellem 2018 og 2020. Det betyder en fordobling af vindkapaciteten til i alt 4 GW.

For at nå vækstmålet deltager Vattenfall i adskillige udbudsprocesser på havbaserede vindprojekter i Holland og Danmark. En anden indgangsvinkel er at erhverve projekter, der enten allerede har godkendelserne på plads eller er tæt på at få dem tilkendt.

I øjeblikket har Vattenfall vindmølleparker i Storbritannien, Danmark, Holland, Tyskland og Sverige. Vattenfall ser nu nærmere på nye markeder såsom Norge, Polen og Frankrig.

Næsten alle Vattenfalls investeringer i ny energiproduktion skal efter planen være inden for vedvarende energi, og hovedsageligt vind. I år og næste år vil der tilsammen blive investeret 14 milliarder SEK (ca. 11,3 milliarder DKK) i vedvarende energi.

Vindaktiviteterne tegnede sig for 3,2 % af Vattenfalls elproduktion i 2015, men leverede hele 7,2 % af det underliggende driftsresultat. Det er en resultatandel, der skal stige fremover.

Omkostningerne ved at bygge vindenergi falder løbende. I dag er det billigere pr. produceret MWh at bygge landbaseret vindkapacitet end nogen anden form for energikilde. Og det er eksklusive alle lempelser på grund af statsstøtte.

For at kunne finansiere virksomhedens vindkapacitet vil Vattenfall fortsat indgå i delejerskaber.

Det europæiske system med statsstøtte til vindenergi giver ofte et forudsigeligt og relativt højt afkast på investeret kapital over en lang tidsperiode, sædvanligvis 20 år eller derover.

Vattenfalls størrelse og erfaring inden for store vindmølleprojekter indebærer stordriftsfordele inden for indkøb og viden om, hvordan man gennemfører projekter på den mest effektive måde.

De systemer, der bruges til at give støtte til vindenergi, er meget forskellige. De fleste lande i det nordlige Europa foretrækker auktionsbaserede procedurer. I Sverige (og Norge) tildeles der et elcertifikat.

Se også