HER PLANLÆGGER VATTENFALL AT BYGGE DEN NÆSTE STORE VINDMØLLEPARK

Storbritannien Vattenfall har nu påbegyndt udviklingen af den 1,8 GW store havmøllepark Norfolk Vanguard. Senior Development Manager Ruari Lean står i spidsen for projektet, der kommer til at levere vedvarende elektricitet til 1,3 millioner britiske husstande.

Norfolk Vanguard, som skal ligge ud for den engelske østkyst, kommer til at bestå af op mod 225 vindmøller og vil, hvis den bliver til virkelighed, blive Vattenfalls største havmøllepark til dato. Den vil kunne producere omkring 7,8 TWh elektricitet om året, hvilket svarer til det årlige forbrug i over 1,3 millioner britiske husstande.e set over vindmøllernes levetid.

GODKENDELSE I 2020
Udviklingen af den 1,8 GW store havmøllepark er nu begyndt, og projektteamet er på plads med Ruari Lean i spidsen.
"Vores mål er at have en uigenkaldelig godkendelse af havmølleparken på plads inden februar 2020, men vi har flere store milepæle på vejen," siger han og forklarer, at der i 2018 skal indsendes en ansøgning om byggetilladelse via det britiske Planning Inspectorates ordning for infrastrukturprojekter med national betydning.
"I november 2017 er målet, at vi skal indsende foreløbige miljøoplysninger, og hele ansøgningen om byggetilladelse skal være klar til indsendelse inden juni 2018. Processen med godkendelser og undersøgelser kommer sandsynligvis til at tage op mod 18 måneder, og derefter vil vi være tæt på slutningen af 2019 eller begyndelsen af 2020, hvor vi forhåbentlig får den uigenkaldelige godkendelse."

"KLAR FORSKEL"
Ruari Lean har en baggrund inden for projektledelse og blev i 2008 ansat hos Nuon Renewables, der senere blev en del af Vattenfall.

Ledelsen af et projekt af den her størrelsesorden adskiller sig fra ledelsen af mindre projekter. "MW-størrelsen er indlysende; projektet er på 1800 MW. Den enorme effekt og vingespidshøjden på hver enkel vindmølle vil være en anden klar forskel i forhold til de aktuelle mindre havbaserede projekter," siger Ruari Lean.

LAVERE OMKOSTNINGER
Ruari Lean forklarer, at arbejdet på havet kan indledes i den første del af 2020'erne, hvis alle processerne kører lige så ubesværet som forventet, og der tages en endelig investeringsbeslutning.
"En at de største udfordringer for projektteamet er at sikre, at projektets LEC (levelized electricity cost *)) bliver ved med at være lavere end på vores konkurrenters projekter. Udviklingsstrategien er centreret omkring en lav LEC. Andre umiddelbare udfordringer er blandt andet at sikre, at vi leverer 2016-programmet, så projektet er klar til milepælen i juni 2018, hvor vi skal indsende ansøgningen om byggetilladelse."

Det præcise antal vindmøller vil blive fastlagt, når godkendelsen er i hus.
"Vi har indtil videre meldt ud, at vi regner med op mod 225 vindmøller."

NORFOLK BOREAS
Næste år påbegynder Vattenfall også udviklingen af den nærliggende havmøllepark Norfolk Boreas, der får en effekt på yderligere 1,8 GW.
"Vi har som mål at få en uigenkaldelig godkendelse af Boreas inden 2021," fortæller Ruari Lean og forklarer, hvorfor der er så stor vækst i havbaseret vindenergi i Storbritannien:
"Strategisk set er der efterspørgsel på elektricitet i Storbritannien, og branchen får opmuntrende signaler fra regeringen. Vattenfall vil gerne samarbejde med Norfolk om at opnå fordelene ved havbaseret vindenergi."

*) Prisen for at producer en kilowattim

Se også