FØRSTE EL-LEVERANCE FRA VINDMØLLEPARKEN PEN Y CYMOEDD

Storbritannien Vattenfalls største landbaserede vindmøllepark, Pen y Cymoedd i Wales, producerer nu strøm til det nationale elnet.

Vindmølleparken Pen y Cymoedd bliver et af de største spring fremad i dette årti i forhold til at nå målene for grøn energi i Wales. I øjeblikket er 59 ud af 76 vindmøller monteret, og vindmølleparken producerede strøm for første gang tidligere i denne måned.

Tillykke! Hvordan fejrede I det?
"På det her stadie sender vi kun strøm til elnettet fra 15 vindmøller, så vi fejrede det ikke rigtigt. Vi venter med fejringen indtil tidligt næste år, hvor alle 76 vindmøller kører," siger Frank Elsworth, Construct Manager på vindmølleparken Pen y Cymoedd.

Der har været masser af udfordringer under opførelsen på grund af hårdt vejr og vanskelige forhold på jorden. Der er gennemført mere end 684 specialtransporter   mellem november 2015 og oktober 2016.

På en eller anden måde er det lykkedes at klare alle forhindringer.

"Det er udelukkende takket være alle de dygtige medarbejdere, der arbejder på alle områder af projektet. Fantastiske teams! Når der opstod problemer, fandt de frem til konstruktive løsninger, uanset hvad de stod overfor," fortæller Frank Elsworth.

Den største udfordring er vejret, hovedsageligt vindhastigheden. Det er naturligvis en positiv faktor, når vindmølleparken først kører, men når det blæser for meget, kan montageteamet ikke arbejde, fordi der skal tages hensyn til sikkerheden.

Den gigantiske investering på 500 millioner britiske pund blev igangsat i februar 2014. Projektet overholder både tidsplanen og budgettet. Vindmølleparken forventes at stå færdig til januar næste år, og den kommer til at levere 707 GWh vedvarende energi om året, eller strøm nok til at forsyne 188.000 husstande.

Vindmølleparkprojektet Pen y Cymoedd

Se vindmølleparken fra en drone

Se også