EUROPA TJENER PÅ BEDRE TRANSMISSIONSKAPACITET

EUROPA En af forudsætningerne for at skabe et integreret indre europæisk energimarked er forbedret transmissionskapacitet. Det tyske forskningsinstitut Prognos er nu kommet frem til, at 10-17 GW konventionel produktionskapacitet i Europa ville kunne lukkes, hvis transmissionsforbindelserne mellem landene var bedre.

I slutningen af februar fastlagde EU-Kommissionen rammerne for en europæisk energiunion med en fælles energipolitik. Kommissionen mener, at energiunionen med god kapacitet på samkøringslinjerne for at holde elnettene stabile har udmærkede forudsætninger for ikke mindst at imødegå klimaudfordringerne og mindske energiafhængigheden i EU.

Kort efter at EU-Kommissionen informerede om forudsætningerne for energiunionen, præsenterede det tyske forskningsinstitut Prognos en rapport, som var udarbejdet på foranledning af World Energy Council.

Prognos undersøgte i sin rapport elmarkederne i bl.a. Tyskland, Østrig, Italien, Polen og Storbritannien.

Udjævning af forskelle
Ifølge rapporten ville 10-17 GW konventionel produktionskapacitet kunne lukkes, hvis transmissionsforbindelserne mellem EU-landene var bedre. Sveriges kapacitet er eksempelvis 27 GW.

– Det bygger på den enkle antagelse, at hvis man tager vindenergi som eksempel, så vil det altid blæse mere et sted og mindre et andet sted. Man kan så udjævne disse forskelle, hvilket indebærer, at man får en mere ensartet pris for vindenergien. Ellers får vi en meget lav pris, når det blæser meget, og en høj pris, når det blæser lidt. Desuden behøver man ikke at have investeret ligeså meget kapital i reservekraft for at garantere en sikker elforsyning. Man kan helt enkelt udnytte de eksisterende aktiver bedre, hvis man har gode transmissionsnet, forklarer Kristian Gustafsson, der er analytiker i European Affairs hos Vattenfall.

Ved vejs ende
Europa har i dag ret så varierende kapacitet på samkøringslinjerne.

De nordiske lande, frem for alt Norges og Sveriges elnet, er tæt sammenkoblede.

– Udviklingen har frem til i dag primært været drevet af projekter til gensidig fordel. F.eks. har lande med en høj andel af vandkraft, såsom Østrig og Norge, kunnet tilbyde sine nabolande god reguleringskapacitet til gengæld for en såkaldt tørårsreserve for de år, hvor nedbørsmængden ligger under det normale niveau. Problemet er, at vi synes at være nået til vejs ende med løsninger mellem de enkelte lande, siger Kristian Gustafsson.

– Det har været vanskeligere, når det har handlet om projekter, hvor EU har fordel af, at der bygges meget, men hvor fordelingen af nytteværdien mellem landene betyder, at udviklingen bremses. Et land kan tabe på det, mens et andet vinder meget på det. EU som sådan tjener på det, men det er ikke lige nemt at realisere projekter, når der ikke findes entydige "win-win"-situationer for alle medlemsstater. På et eller andet tidspunkt vil energiunionen og andre EU-initiativer som eksempelvis infrastrukturforordningen med Project of Common Interest-listen eller de tiårige europæiske netudviklingsplaner komme ind i billedet for at højne den fælles interesse i at styrke nettet.

Fælles interesse
Bedre transmissionsmuligheder mellem Skandinavien og Storbritannien og i Tyskland og Sverige er nogle af de mest oplagte styrkelser efter Vattenfalls opfattelse, tilføjer Kristian Gustafsson.

– Sverige og det øvrige Skandinavien står over for en udfordrende situation, idet vi i visse perioder vil have en stor overskudskapacitet i vores produktion. Vi har en fælles interesse i Europa i at have gode transmissionsmuligheder til andre markeder, som på grund af den kraftige udbygning af den vedvarende produktion har et øget behov for at regulere deres elsystemer.

– I Tyskland har man planer om at bygge fire store DC-korridorer med en samlet kapacitet på ca. 10.000 MW, hvilket er nødvendigt for at kunne udfase kernekraften i 2022. De er også nødvendige for at kunne transportere el fra vindenergien i nord til de energiintensive industrier i syd. Det er ekstremt vigtigt, at denne udbygning finder sted.

Vindere eller tabere
Ifølge Kristian Gustafsson bør det være muligt for enkelte aktører at etablere kabler med henblik på sammenkobling af elnettene. Men det skal først og fremmest være netselskaberne, der skal påtage sig ansvaret for en øget transmissionskapacitet.

– Vattenfall har ingen egeninteresse i at eje transmissionskapacitet, men det skal være en mulighed, såfremt udbygningsplanerne går i stå. Vi mener, at man på EU- og medlemsstatsniveau skal finde frem til en løsning med hensyn til, hvem der skal betale. Det vil sige, hvordan omkostningsfordelingen skal være i forbindelse med projekter, hvor der ikke findes nogen sikker vinder eller taber, men hvor man kan konstatere, at projektet er en fordel for EU's samlede konkurrenceevne. Man skal også øge borgernes accept af, at man bygger mere infrastruktur. Det er ligesom at bygge en motorvej; ingen vil have den i nærheden af sig, men de fleste er dog enige om, at den er nødvendig.

"Energiunionen forudsætter europæisk transmissionskapacitet"

Se også