EU-AFTALE OM FREMTIDEN FOR UDLEDNINGSRETTIGHEDERNE

EUROPÆISKE UNION EU-landene er efter lange forhandlinger nået til enighed om en styrkelse af EU ETS.

Efter knapt halvandet års forhandlinger nåede EU's ministerråd tirsdag endelig frem til en aftale om en række strukturelle ændringer af EU's handelssystem for udledningsrettigheder, det såkaldte EU ETS. Ifølge beregningerne betyder det, at 1,5 milliarder udledningsrettigheder vil forsvinde fra markedet. Hensigten er, at det skal resultere i højere priser på udledningsrettigheder, og at EU ETS genoprettes som en af EU's vigtigste styremekanismer , når det gælder reduktion af CO2-udledningerne i overensstemmelse med de langsigtede klimamål.

Erik Filipsson har ansvaret for international klimapolitik i Vattenfall-afdelingen Public & Regulatory Affairs.

Hvad er Vattenfalls syn på aftalen?
Det er helt klart positivt, at Rådet nu er nået til enighed om en fælles indstilling til, hvordan EU ETS skal reformeres i perioden efter 2020. EU's ledere viser, at de fortsat opfatter handlen med udledningsrettigheder som en grundpille i EU's klimapolitik, og at de vil gøre noget ved den utilstrækkelige styring, som EU ETS giver anledning til i øjeblikket. Vi anser det som specielt positivt, at aftalen indeholder flere tiltag, hvor formålet er at håndtere det store overskud af udledningsrettigheder på markedet på kort sigt.

Hvad betyder det for Vattenfall?
For Vattenfall betyder beslutningen, at vi har vundet gehør for mange af de konkrete forslag, vi har arbejdet på at fremme gennem længere tid. Det drejer sig bl.a. om en styrkelse af kapaciteten for markedsstabiliseringsreserven (MSR) og en permanent annullering af et stort antal udledningsrettigheder. Derudover ser vi det som positivt, at styrkelsen af systemet kombineres med specifikke tiltag til at beskytte de brancher, der er mest udsatte for en risiko for "CO2-udsivning", altså at visse globalt konkurrenceudsatte virksomheder flytter til lande, hvor udledningerne er billigere.

Hvilke yderligere tiltag er der behov for?
Det, vi savner i aftalen, er frem for alt støtte til at højne det langsigtede ambitionsniveau i systemet. Miljøministrene blev i tirsdags enige om at forhøje den såkaldte lineære reduktionsfaktor (LRF) fra 1,74 til 2,2 %. Vi havde ønsket os, at man gik længere end det og fastsatte LRF, dvs. den årlige reduktion af antallet af udledningsrettigheder, til mindst 2,6 % om året. Efter beslutningen i Rådet og den afstemning, der blev gennemført i EU-parlamentet tidligere i februar, kan vi nu konstatere, at EU's institutioner åbenbart ikke er klar til at strække sig så langt på nuværende tidspunkt, selvom vi ved, at det er et minimum i forhold til det, der vil blive nødvendigt på sigt for at tilpasse lovgivningen til de målsætninger, der er vedtaget inden for rammerne af Parisaftalen.

Hvad sker der herefter?
I løbet af foråret skal repræsentanter for Rådet, EU-parlamentet og EU-kommissionen mødes for at udforme den endelige lovtekst med udgangspunkt i de forskellige positioner, EU's institutioner har taget gennem de seneste uger. Vi håber, at denne proces kommer til at gå relativt hurtigt, hvilket er rimeligt i forhold til den betydelige grad af enighed, der var om beslutningen, så det reviderede EU ETS-direktiv kan blive formelt vedtaget allerede til sommer.

Se også