EN HELIKOPTER SOM ARBEJDSPLADS

Danmark Den knap 3000 kg tunge, skinnende røde helikopter er pilot Martin Knudsens flyvende arbejdsplads, og når vejret er dårligt, bringer han Vattenfalls serviceteknikere sikkert ud til vindmøllerne ude i Vesterhavet, hvis der skal foretages reparationer.

På en dag med solskin og spredte skyer løfter den røde helikopter sig roligt fra den lille, flade vogn, hvor den 36-årige helikopterpilot og flyveinstruktør Martin Knudsen satte den ned dagen før. Den kraftige støj fra rotoren forsvinder, i samme øjeblik døren bliver lukket, og høretelefonerne sørger for, at al kommunikation kan ske uhindret. Langsomt lader Martin helikopteren glide ud langs taxibanen til startbanen, hvor han med en sikker bevægelse af styrepinden forvandler bilerne på jorden til små biller 1500 fod nede. 

Når han ikke er i luften, er hans arbejdsplads et lille kontor i UNI-FLYs hangar i Esbjerg lufthavn, hvor han er klar til at træde til, hvis det skulle blive nødvendigt at bruge luften som transportmiddel for Vattenfalls serviceteknikere, eller hvis der skulle ske et uheld ude på møllerne, der kræver evakuering fra luften.  Den cirka 40 millioner kroner dyre, specialudstyrede helikopter kan med 800 hk i hver af sine to motorer klare enhver situation til lands og til havs, og UNI-FLY er Vattenfalls faste partner i luften.

”Når jeg sætter mig i sædet, føler jeg, at jeg ”tager helikopteren på”. Jeg ved nøjagtigt, hvor jeg har den, hvor meget power jeg trækker ud af den. Ud over alle instrumenterne sender mekanikken en masse signaler, man som pilot skal opfange med alle sanser”, fortæller Martin med et intenst blik i øjnene, som ikke lader en i tvivl om, at selvtilliden er i orden.

Der er masser af instrumenter at holde øje med, når man flyver helikopter

ARKTISK IS OG HJERTEPROBLEMER
Og Martin har noget at have selvtilliden i med 13 års erfaring bag de mange digitale skærme, knapper og håndtag. Han har deltaget i to togter som pilot for Royal Arctic Line, der blandt andet leverer forsyninger til små bygder på Grønlands østkyst. Her er der is det meste af året, men i slutningen af juni begynder isen at bryde op, og det var Martins opgave, sammen med skibets kaptajn eller styrmand, fra helikopteren at finde en rute gennem isen for det 110 meter lange forsyningsskib.

”Søfart og flyvning har flere fællestræk som for eksempel  navigation. Vi bruger også måleenheder så som sømil og knob, og i Grønland måtte både skib og helikopter  navigere efter gamle sø- og landkort, pejling, landkendingsmærker og radar. GPS er der så få, der bruger dér, så det er ikke så udviklet, og sommetider viste GPS’en, at vi var på land, selvom vi var et stykke ude over havet”.

Turene i Grønland gav Martin en masse oplevelser og spændende opgaver. Deroppe må man være kreativ og improvisere og hjælpe hinanden bedst muligt, fordi de store afstande gør tingene vanskelige. I Nordgrønland måtte han på et tidspunkt ud og hente en ældre mand med hjerteproblemer fra et krydstogtskib, som ikke kunne komme i havn på grund af isen. Skibet havde ikke nogen landingsplatform, så patienten blev i en mindre båd sejlet over til en større isflage, hvor Martin forsigtigt landede  helikopteren, så skibets læge og båren med patienten kunne komme ombord. Det var ikke ligefrem en standardprocedure, men alt gik godt, og patienten kom hurtigt til land og under behandling.

Sådan kommer Vattenfalls service teknikere til arbejde, når vejret er dårligt. Tag et par minutter og få følelsen af en helikoptertur til Horns Rev 1 havmøllepark.

INTIMKONCERT I KABINEN
Foruden flyvningerne i Grønland for Royal Arctic Line, den danske Siriuspatrulje, geologer og andre, har Martin hjemme i Danmark fløjet fotoflyvninger, ledningsinspektioner for de danske elselskaber, flyttet tunge reservedele hængende under helikopteren og foretaget VIP-flyvninger med blandt andet Medina og Mads Langer. Han husker især en tur, hvor han fik en ”intimkoncert” med sang og stemmeprøver fra Stig Rossen, som skulle fra et arrangement i Nordjylland til Fyn for at give koncert. Men siden 2008 har han været tilbage i Esbjerg og fløjet på offshore vindmøller og -installationer.

NÅR VEJRET GØR KNUDER
Vattenfalls serviceteknikere bruger primært båd som transportmiddel, når de skal ud til vindmøllerne på Horns Rev 1 for at foretage vedligehold og reparationer. Men hvis bølgerne når op over omkring 1,2 meter, eller der er is på vandet, så kommer helikopteren i aktion. Derfor er det også  vinterhalvåret med kraftig vind og høje bølger, der er den mest travle sæson for helikopteren.

”Det er naturligvis dyrere at flyve, fordi vi kun kan have fire serviceteknikere med ad gangen. Men det er en afvejning fra Vattenfalls overvågningscenter i Esbjerg, om omkostningerne ved at have møller stående stille er højere end at sende et hold ud med helikopter”, forklarer Martin.

Når helikopteren bringer serviceteknikere ud til vindmøllerne, bliver de sænket ned på en platform ovenpå møllen ved hjælp af en stålwire og en kran, der er monteret på maskinen. Det tekniske udtryk er at hoiste serviceteknikerne ned, og det var faktisk UNI-FLY, som udviklede konceptet med at hoiste til vindmøller. Helikopter-hoist var ellers hovedsagelig  brugt til at hente personer op under redningsaktioner. UNI-FLY har gennem tiden gennemført mere end 30.000 hoist-operationer, og Martin var selv med til at udvikle konceptet og har nu efter 13 år i UNI-FLY selv fløjet flere tusinde hoist-operationer.

Vingespecialisten Rikke Balle på vej til Horns Rev 1

KAN ”PARKERE” PÅ ET A4-ARK
”For os er det vigtigt, at transporten til og fra arbejdspladsen bliver så sikker og komfortabel som mulig, og vi tager ingen unødig risiko - det at lave strøm er ikke et spørgsmål om liv eller død, som det ellers kan være under en redningsaktion. Alle serviceteknikere som deltager i hoist-operationer har fået et kursus hos os, så de er klædt på til operationen. Jeg er selv instruktør på kurset,” forklarer Martin.

På spørgsmålet om det ikke er farligt, svarer Martin, at han ikke ville gøre det, hvis det ikke var 100 procent forsvarligt.

”Vi kan godt flyve i rigtig dårligt vejr, også i og over skyerne, men når jeg ”parkerer” helikopteren over en mølle, skal vi altid have fuld sigtbarhed til møllen. Vattenfalls Overvågningscenter kan fjernstyre alle vindmøllerne fra land, og inden vi begynder at hoiste, stopper de den vindmølle, vi skal hoiste til”.

Martin forklarer, at han under hoist-operationen kan holde  helikopterens bevægelser inden for et område, der svarer til et A4-ark. Det har taget mange timers træning at opbygge det tætte samarbejde mellem piloten og det andet besætningsmedlem – som ud over at være hoist-operatør også er helikoptermekaniker. De to bruger kun en helt standardiseret terminologi, når de er nær møllerne, så der ikke sker misforståelser.

”Vi kan flyve i kraftig vind, men der er ikke samme turbulens over vand, som på land, og det gør det nemmere at styre helikopteren præcist. Helikopteren er fuldt udstyret med autopilot og stabiliseringssystemer, som vi bruger under flyvning til og fra vindmølleparken. Men under hoist-operationen på vindmøllen styrer jeg helikopteren 100 procent manuelt – de automatiske systemer er ikke tilstrækkelige til at styre helikopteren, når den skal hænge over vindmøllen. En kombination af gode referencepunkter på vindmøllen samt et tæt samarbejde mellem hoist-operatøren og mig sikrer, at vi kan hoiste mølleteknikerne utroligt præcist og sikkert.”

Servicetekniker på toppen af en af vindmøllerne på Horns Rev 1

REDNINGSBEREDSKAB
Foruden de almindelige flyveopgaver med Vattenfalls serviceteknikere, fungerer UNI-FLY også som  redningsberedskab, hvis nogen kommer til skade på en af
Vattenfalls offshore-vindmøller.

”Jeg har hentet en mand på en platform, fordi man var bange for, han havde fået en blodprop. Helikopteren kan lynhurtigt indrettes, så der er plads til en båre, og vi kan være i luften i løbet af få minutter. På en redningsmission medbringer vi et helt redningskit med båre, hjertestarter, medicinsk udstyr og meget andet, så vi kan håndtere enhver tænkelig situation”.

Hvis der skulle ske en ulykke, har UNI-FLY et samarbejde med Falck, der stiller en ambulanceredder til rådighed. De har også fået træning, så de kan blive hoistet ned på vindmøllen og dermed sikre professionel hjælp på stedet, da hvert minut kan være afgørende. Efterfølgende kan helikopteren hurtigt bringe den tilskadekomne til land.

PROFESSIONELT SAMSPIL
Martin er utroligt glad for sit arbejde i den lille kabine og de daglige oplevelser i luften. Det gælder også  samarbejdet med kollegerne fra Vattenfall både ombord på helikopteren og i kontakten med Overvågningscenteret i Esbjerg.

”De er alle professionelle og vant til at arbejde med sikkerhedsprocedurer. Det gør livet lettere for os som helikopterbesætning og gør, at vi i fællesskab er i stand til at løse næsten en hvilken som helst opgave”, fortæller Martin, før han tjekker vejret og helikopteren sammen med sin hoist-operatør, så alt er klar til næste mission i luften over Esbjerg.

Se også