ELBILER ER ET BEDRE MILJØMÆSSIGT VALG – TRODS MILJØUNDERSKUD

Sverige Elbilers positive miljøegenskaber overgår helt klart klimaudledningerne fra batteriproduktionen.

En undersøgelse, som det svenske forsknings- og rådgivningsinstitut IVL Svenska Miljöinstitutet for nylig offentliggjorde, gør opmærksom på elbilers klimapåvirkning, der blandt andet skyldes CO2-udledning fra batteriproduktionen. IVL-undersøgelsen har skabt røre i medierne, og nogle har endda kaldt elbilerne for "miljømæssige skurke".

Litteraturundersøgelsen fra IVL påpeger et faktum, som sjældent er blevet nævnt tidligere i diskussionen om elbilernes miljøegenskaber. Det drejer sig om de i øjeblikket store klimaudledninger, der opstår under produktion af litium-ion-batterier til elbiler. Det bevirker, at elbilerne rent faktisk har et "klimaunderskud" set i forhold til en diesel- eller benzindrevet bil: Hver kilowatt-time batteri giver ifølge rapporten anledning til en udledning på 150-200 kg CO2-ækvivalenter.

– Det er korrekt, at nye elbiler med de nuværende litium-ion-batterier har et vist 'klimaunderskud' i begyndelsen. Men hvis man ser på hele bilens livscyklus, giver elbilen anledning til klart mindre CO2-udledning end diesel- og benzindrevne biler, specielt i Sverige, hvor energimikset er betydeligt renere end i det kontinentale EU, siger Vattenfalls miljøchef Helle Herk-Hansen.

Ifølge en undersøgelse fra konsulentfirmaet Rambøll, der er udført på foranledning af Vattenfall, er der stor forskel på den typiske livscyklusudledning af CO2-ækvivalenter blandt de forskellige biltyper (herunder råstofudvinding, produktion, anvendelse og service samt genindvinding). En benzinbil giver i gennemsnit anledning til en CO2-udledning på 250 g/km, en dieselbil 200 g/km og en elbil i det kontinentale EU i gennemsnit 190 g/km, mens en elbil, der anvendes i Sverige, kun giver anledning til en udledning på 70 g/km. I beregningen er batteriets størrelse sat til 24 kWh*, svarende til en Nissan Leaf eller Renault Zoe, der er et par år gammel.

Udledninger fra batteriproduktionen
For elbilernes vedkommende har batterierne stor indflydelse på det samlede miljøaftryk fra bilproduktionen. De fleste moderne elbiler er udstyret med litium-ion-batterier, der hidtil hovedsageligt er blevet produceret i Asien. Der produceres strømmen stadig i høj grad med kulkraft, selvom andelen af vedvarende elproduktion er stigende.

Flere bilproducenter, heriblandt Tesla og Mercedes, er begyndt at bygge deres egne batterifabrikker, blandt andet for at forbedre elbilernes klimapræstation. Amerikanske Teslas batterifabrik Gigafactory i delstaten Nevada vil eksempelvis blive drevet udelukkende med vedvarende elektricitet fra solceller. Det indebærer, at klimaaftrykket fra Tesla-biler, som har markedets største batterier, fremover vil blive reduceret markant.

Den nystartede svenske virksomhed Northvolt, som Vattenfall har købt sig ind i som mindre investor, planlægger at bygge en helt ny batterifabrik i Sverige eller Finland. Når batteriproduktionen gennemføres med ren el fra vandkraft, bliver klimaaftrykket fra elbilerne mindre end både de nuværende og tidligere elbilers aftryk.

Genbrug af batterier
Der findes også andre metoder til at reducere klimaaftrykket fra batterier til elbiler. Batterier af litium-ion-typen mister med tiden en del af lagringskapaciteten, men de kan stadigvæk anvendes i adskillige år til energilagring i elnet. Et stort antal batterier sammenkobles til større batteripakker, som kan skabe balance i elnettet og levere el, når elproduktionen fra vind- eller solenergi er lav.

– Vi har et samarbejde med bilproducenten BMW i Hamborg, kaldet Second Life, hvor vi genbruger batterier fra BMW's elbiler til lagring af vedvarende elektricitet. Vi kommer også til at købe op mod 1.000 litium-ion-batterier til stabilisering og balancering af elnettet i kombination med vindmølleparker. Hollandske Princes Alexia er en af de vindmølleparker, der er blevet udstyret med batterier for at forbedre kvaliteten i elnettet, siger Helle Herk-Hansen.

Klimaaftrykket og miljøpåvirkningen fra batterier reduceres også ved, at de i så stort omfang som muligt bliver genindvundet. I dag er det kun de mest værdifulde metaller, nemlig nikkel, kobolt og kobber, der genindvindes, men ikke f.eks. aluminium og litium.

– Det er enormt vigtigt, at genindvindingen af metaller bliver økonomisk fordelagtig, i takt med at mængden af batterier stiger. Det er noget, som batteribranchen er nødt til at sikre for at mindske klimapåvirkningen fra elbiler og andre batteridrevne produkter, siger Helle Herk-Hansen.

Vattenfall satser på elbiler
Ifølge Helle Herk-Hansen er det vigtigt, at elektrificeringen af transportsektoren fortsætter. Hun glæder sig over, at Vattenfall er med på vognen og er drivkraft for omlægningen.

– Det er godt, at Vattenfall omlægger hele sin bilpark til eldrevne køretøjer. På trods af miljøunderskuddet ved produktionen, er elbiler et bedre miljømæssigt valg end fossildrevne biler. De har desuden gode muligheder for at blive endnu bedre miljømæssigt set, mens biler med forbrændingsmotorer har et mindre potentiale, påpeger Helle Herk-Hansen.

Vejtrafikken tegner sig for omkring 20 procent af CO2-udledningerne i Europa; i Sverige er det omkring 30 procent. Heraf står personbilstrafikken for omkring to tredjedele. Mange mener, at elektrificering af vejtrafikken udgør en stor mulighed for at reducere CO2-udledningerne fra sektoren, som endnu for en stor dels vedkommende er afhængig af fossilt brændstof.

* Renault Zoe er nu udstyret med en ny generation af mere effektive batterier, hvor man har øget batteriets kapacitet med 80 procent fra 24 til 41 kWh, mens vægten kun er øget med fem procent.

Se også