DE SORTSTRUBEDE LOMMERS ÆG ER I SIKKERHED PÅ EN FLYDENDE REDEPLADS

Sverige Svensk naturfotograf redder sortstrubede lommers æg med en flydende rede.

I mange år har den svenske naturfotograf Göran Ekström været vidne til, at de sortstrubede lommer mister deres æg, hver gang vandniveauet stiger i vandmagasinet opstrøms fra Vattenfalls vandkraftværk Midskog i Indalsälven. Göran Ekström og hans kone Eva besluttede derfor at gøre noget ved sagen. De søgte fonden Bra Miljöval ("godt miljøvalg") om penge til at bygge en flydende rede til lommerne – og modtog 37.000 svenske kroner.

"Jeg opdagede for en del år siden, at mange sortstrubede lommer mistede deres æg, når de lagde dem tæt på vandkanten ved vandkraftmagasinerne. Når vandniveauet så blev hævet, "druknede" æggene. Så var det, jeg kom på idéen om den kunstige ø. For at finansiere idéen kontaktede jeg Vattenfall, der har adskillige kraftværker i Indalsälven. De henviste mig til den svenske naturfredningsforening og fonden Bra Miljöval," fortæller Göran Ekström.

Göran Ekström

Göran Ekström

Den sortstrubede lom har bygget sin rede på den kunstige ø

Den flydende redeplads er fastgjort til bunden to steder, og den følger vandniveauet. Og det ser ud til, at fuglene påskønner den nye, sikre redeplads til deres æg.

Erik Sparrevik, ph.d. i dyreøkologi fra Vattenfall Hydro Power siger: "Det her er et spændende og ukonventionelt projekt for Bra Miljöval. Det er ikke noget stort, hvis man ser på det pengebeløb, vi har bidraget med, men jeg har haft en del kontakt med Göran Ekström vedrørende projektet, og derfor er det dejligt at se, at det er blevet en succes. Jeg håber, det her kan være en inspiration andre steder også."

Vattenfall bidrager med én procent af overskuddet fra de af virksomhedens kunder, som køber vandkraft, til Bra Miljöval-fonden. Pengene går til miljøprojekter med relation til regulerede vandområder, og projekterne udvælges af den svenske naturfredningsforening og Vattenfall.

Se også