ANNIKA VIKLUND VINDER MANGFOLDIGHEDSPRISEN

Sverige Annika Viklund er Vattenfalls Head of Distribution og Diversity & Inclusion Officer. Hun fik tildelt titlen "Årets Mångfaldschef 2017" under årets Chefsgala i Stockholm, som er årets vigtigste lederevent i Sverige.

Udmærkelsen er ny blandt de priser, der uddeles under Chefsgalan. Formålet er at fremhæve gode eksempler på ledere, som i deres ledelsesarbejer målrettet og strategisk, og på baggrund af virksomhedens værdigrundlag, arbejder på at udfordre normerne og fremme mangfoldighed på arbejdspladsen.

Annika Viklund, Årets Mangfoldighedsleder. Vattenfalls CEO, Magnus Hall, var en af de første til at ønske tillykke.

Annika Viklund var nomineret og vandt prisen med følgende motivering:

"En person med masser af gåpåmod, som har skabt konkrete forandringer i en ingeniørdrevet, kompleks, international og mandsdomineret branche, og som lever efter hendes eget motto: Forskellighed beriger – det er ikke altid lettere, men det bliver altid bedre."

Tillykke, Annika Viklund; var du overrasket?
"Jeg er overrasket, beæret, taknemmelig og meget glad – det er dejligt, at se, at vores arbejde for at opnå større mangfoldighed og inklusion hos Vattenfall og i energibranchen har opnået anerkendelse."

Hvad betyder den her pris?
"Det er en virkelig prestigefuld pris – der var over 500 nominerede i de forskellige kategorier, og som sponsoren Sodexo understregede: Mangfoldighedsprisen er den absolut fineste pris, og det er jeg selvfølgelig helt enig i. Det betyder også, at det, som vi arbejder for i fællesskab i Vattenfall også bliver bemærket uden for virksomheden. Og det giver energi til at fortsætte arbejdet for, at det skal blive en endnu bedre virksomhed!"

Hvad er vigtigt, når man vil sætte fart på mangfoldighedsarbejdet?
Vi skal både sikre, at vi udvikler os endnu hurtigere for at blive en attraktiv arbejdsgiver for alle, og at vi også har evnerne til at opfange de forventninger, som vores kunder har til os både i dag og i fremtiden. Heterogene grupper er bedre til at skabe innovation, og man opnår bedre resultater, når man har forskellige perspektiver og erfaringer. Jeg har gode erfaringer med at arbejde i mangfoldige grupper, med forskellige køn, nationaliteter og aldre – det giver en dynamik og en prestigeløshed, som jeg værdsætter. Jeg er overbevist om, at vi kan afspejle mangfoldigheden hos vores kunder internt hos os, så vi har endnu bedre muligheder for sammen at arbejde frem mod at skabe en mere klimasmart fremtid."

Hvordan skal du fejre det?
"Åh, så langt har jeg ikke tænkt – men måske vil jeg tillade mig at sove lidt ekstra længe i morgen lørdag – det har været en spændende uge!"

Se også